Ønsker du at browse lidt mere sikkert på internettet, eller måske forhindre børn i at se upassende indhold, så er en hurtig løsning at ændre din DNS server.
DNS serveren er den server der hjælper med at få de hjemmesider frem du skal se, så når du taster www.facebook.com spørger computeren DNS serveren om IP-adressen på Facebook.com, så ved computeren hvilken IP-adresse den skal finde Facebook.com og vise siden.
Det er så muligt at bruge en DNS server der blokerer for upassende indhold, så det ikke umiddelbart er muligt at tilgå dem.
DNS serveren ændres typisk i routeren, men kan dog ændres på den enkelte enhed. – på en Mikrotik router ændres den her:
Gå til IP – DHCP Server – Networks – find så det netværk du vil ændre DNSserveren på:
Indtast minimum en DNS-server.
Jeg vil anbefale nogle af de nedenstående:
Cloudflare:
1.1.1.2 eller 1.0.0.2 blokerer for malware
1.1.1.3 eller 1.0.0.3 blokere for både malware og letpåklædte mænd og kvinder.
Quad9:
9.9.9.9 eller 149.112.112.112 analyserer løbende hvilke sider der er sikre og hvilke der indholder malware og lignende.
OpenDNS FamilyShield
208.67.222.123 eller 208.67.220.123 OpenDNS har forskellige løsninger, denne er gratis og blokerer for letpåklædte mænd og kvinder.
Der findes også andre betalingsløsninger som CleanBrowsing, Neustar, Safesurfer
Er man mere teknisk kan man opsætte sin egen DNS server derhjemme som PiHole.